Advertisement
Advertisement
Michael spår også, at der sandsynligvis ret snart vil være mere pågående og dybdegående apps, hvor brugere skal angive "taljemål, brystmål og penisstørrelse for at oprette en profil, så [de] kan udvælge [deres] ideele match". Den lokationsbaserede app Happn kalder han "den første app til massemarkedet, der har integreret beacon-teknologi på en interessant måde", selvom han mener, at det er "forholdsvist klamt" at man kan se præcist hvor langt væk, man er, fra den person man skriver med."Klamheds"-faktoren er noget, der har plaget datinghjemmesider og apps fra starten. Julia Spira, der grundlagde webportalen cyberdatingexpert.com og kalder sig selv "America's Top Online Dating Expert and Digital Matchmaker" er enig i Michaels spådom. Hun tror også, at der i fremtiden vil opstå flere niche dating apps, men også "apps, der gør det nemmere at møde nogen på farten".Fik du læst: Lana Prins skyder sensuelle portrætter af sine nøgenbadende veninder
Advertisement
Et firma, der kunne tilbyde en løsning er Hello Soda. Ved at følge Bayesian Belief Networks principper (hvilket er til at brække tungen på, men i bund og grund betyder "at kigge på data og foretage en overvejet analyse") kan firmaet analysere hvad du tidligere har foretaget dig på internettet, og bekræfte at du faktisk er Nina fra Nørrebro og ikke Niels fra Nakskov. Det kan groft beskrives, som at blive vurderet til et lån, men hvor Hello Soda i stedet – med din tilladelse – ransager din Facebook, tweets, blogopslag og sociale interaktioner frem for din bankkonto.James Blake, der er CEO af Hello Soda, siger at tjenesten ville kunne identificere falske profiler eller "catfishes" øjeblikkeligt. Samtidig, og med en mere romantisk klang, vil Hello Soda også kunne "udplukke brugernes præferencer og interesser fra deres sociale profiler og matche dem ud fra delte eller vidt forskellige personlighedstræk".Men "falsk mand" eller "falsk kvinde" kunne selvfølgelig betyde mange forskellige ting, afhængigt af hvor vild en fantasi du har. En rapport, der for nyligt blev udgivet, forudsiger at sex med robotter vil være mere populært, end sex med mennesker i 2050. Rapporten var godt nok finansieret af sexlegetøjsfirmaet Bondara, og er klart orienteret mod at skabe overskrifter og hype, men det virker alligevel ikke så langt ude, hvis man overvejer den overflod af bærbar teknologi, som alle vil komme til at gå med over de næste fem år.Fik du mødt: Håndværkeren, der jagter pædofile i sin fritid
Advertisement
Med alle de her forskellige bejleredskaber i omløb, der stille og roligt lokker os væk fra den gode, gamle tradition af to mennesker, der mødes en aften i byen, bunder seks fadøl og tager hjem og klasker kønsdelene sammen bliver spørgsmålet: Ender teknologi med helt at overtage måden mennesker danner romantiske partnerskaber?
Advertisement